VORES FØDSELSDAGPOLITIK

Fødselsdagspolitik I Børnehuset Møgelkær

I Børnehuset Møgelkær har vi mange fødselsdage hvert år. At fylde år, holde fødselsdag og blive fejret er vigtige milepæle i et barns liv. I børnehuset vil vi gerne, at barnets fødselsdag bliver en god og dejlig dag, og vi vægter børnefødselsdage meget højt.

 

Vi har derfor lavet nogle retningslinjer for fødselsdage, så vi på den måde sikrer os at alle ved, hvad vi plejer at gøre og hvilke muligheder der er rent praktisk. Vi har ingen forventninger til jeres valg, det er helt frivilligt, hvordan man vælger at fejrer sit barn.

En fødselsdag afholdt i børnehaven/vuggestuen kan være lige så hyggelig som en fødselsdag hvor vi er inviteret hjem.

Det er vigtigt, at I vælger den fødselsdagsform der passer bedst til jeres barn. Det er ikke alle der har mulighed og lyst til at have en hel flok børn hjem. Så det er helt op til jer forældre, hvad i vælger og hvad jeres børn ønsker, snak med personalet, hvis I er i tvivl.


Der flages på den store flagstang på alle børnefødselsdage. 
Der flages også, hvis I vælger at holde fødselsdag i Børnehuset en anden dag end barnets fødselsdag.

Fødselsdage i børnehaven:
Der er følgende måder at holde fødselsdag på.
1. Man kan holde fødselsdag hjemme hos barnet.
2. Man kan holde fødselsdag i Børnehuset.

 

1. Fødselsdag hjemme ved barnet.
Vælger man at holde fødselsdagen hjemme, holdes det stuevis, eller man inviterer alle drengene på stuen, eller alle pigerne på stuen. Er man en del af skolegruppen kan man også vælge at inviterer dem hjem. 
Det er vigtigt altid, at aftale fødselsdagen med personalet i god tid, senest en måned før, så vi kan få det med på månedsplanen. Forældrene afleverer en invitation til personalet, som ligger den på Famly, til den stue og gruppe det drejer sig om.
Fødselsdagen rent praktisk:
Vi går fra Børnehuset tidligst kl 9.10.
Vi anbefaler, at børnene får frugt når de er ankommet, herefter hygger og leger de indtil middagsmaden som bliver serveret kl 11.00. Vi anbefaler at Børnehusets kostpolitik og sukkerpolitik følges. Det vil sige, der skal være godt med mættende mad og grønt tilbehør. Vi må ikke tage slikposer eller lignede med hjem i Børnehuset. Snak med personalet hvis I er i tvivl.
Børnene går tilbage til Børnehuset senest kl 12.00, medmindre andet er aftalt.
Bor barnet ikke i gåafstand fra Børnehuset, kan vi også køre med bus, hvis vi kan få det til at passe med personalet og bustider.
Det er ikke nødvendigt at arrangerer lege eller lignende, børnene vil rigtig gerne hygge sig, lege og se fødselsdagsbarnets værelse og legesager. Har man ikke så mange siddepladser, kan børnene sagtens sidde på gulvet/græsset omkring en dug. Husk altid at give personalet besked omkring evt. aktiviteter så vi kan klæde børnene på efter vejret, hvis vi fx skal være ude en hel formiddag.

2.  Fødselsdag i Børnehuset

Vil man gerne holde fødselsdag i Børnehuset, er man meget velkommen til dette. Dette aftales også med personalet på stuen en måned før.
Forældrene hænger en indbydelse op i forgangen til den stue det drejer sig om.
Holder man fødselsdag i børnehuset er det altid for HELE barnets stue.
 

Fødselsdagen rent praktisk:

Fødselsdagen starter ca. 9.30.
Personalet sætter borde og stole klar, ligger fin dug på. Vi har en speciel flot fødselsdagsstol til fødselaren. Fødselaren og forældrene (evt søskende) kommer med boller/kage/frugt tidligst 9.15. Man er velkommen til at tage frugt med, personalet skal bare havde besked, så serverer de ikke frugt inden fødselsdagen. 

Til fødselsdage i huset, skal Børnehuset sukkerpolitik følges. Det vil sige, at der højst må medbringes en sukkerholdig ting såsom kage. Men gerne boller og frugt eller andet uden sukker sammen med kage. Der må serveres vand og vi laver kaffe/te.
Man må gerne medbringe servietter, paptallerkener, krus eller lignende til bordpynt.
Vi laver kaffe/the til de voksne.
Fødselsdagen slutter senest 10.30, da personalet skal nå at rydde op og gøre klar til middagsmad. Børnene sidder som regel højst en halv time ved bordet.

Alle børn i børnehaveafdelingen får en lille hjemmelavet gave af børnehuset. 

 

I børnehaven holder vi ikke fødselsdagen om tirsdagen, da dette er møde og planlægningsdag.

Fødselsdage i vuggestuen:
Her holdes de fleste fødselsdage i Børnehuset kl.9.00, vi kan også holde fødselsdagen kl.8.30, hvis fx fødselsdagsbarnet skal sove formiddagslur. Vi sidder ved bordet i ca 1/2 time. I vuggestue er der også mulighed for at tage hjem med en lille gruppe børn.
Vi holder fødselsdagene stuevis. Aftal dagen i god tid med personalet.
Personalet dækker bordet fint med flag, lys  og fødselsdagstoget.

Fødselsdagsbarnet må komme med boller/frugt/figenstænger/rosiner/bær osv. Børnehusets sukkerpolitik følges.

Børnene drikker vand og vi laver kaffe/te.
Når vi har spist synger vi fødselsdagssang og fødselsdagsbarnet puster lyset ud.

 

LÆS OGSÅ
FØDSELSDAGSPOLITIK
IPAD POLITIK
SUKKERPOLITIK
SOLPOLITIK
SOVEPOLITIK
BØRNEHUSET MØGELKÆR MØGELTOFT 71 DK-8800 VIBORG T: (+45) 40 60 18 18 M: MARLENE@BHM.NU W: WWW.BHM.NU