TRADITIONER

Fastelavn:
Vi holder fastelavn hvor børnene må komme udklædt, vi slår katten af tønden

BHMs fødselsdag:
Den 1. april har Børnehuset Møgelkær fødselsdag. Vi samles i fællesrummet, synger fødselsdagssang og får en lille fødselsdagsbolle. Om eftermiddagen er der forældrekaffe og fødselsdagsboller

Påskefrokost:
Ugen inden vi holder påskeferie spiser vi påskefrokost på stuerne.

Skt. Hans
Vuggestuen og børnehaven samles om formiddagen omkring bålet, hvor vi hører lidt om hvad skt. Hans er. Vi synger heksesange og Skt. Hans sange inden vi tænder bålet og brænder heksen af. Bagefter griller vi pølser og brød på bålet som Skt. Hans middag.

Bedsteforældredag:
Vi inviterer alle bedsteforældre til en hyggelig dag i børnehuset, så de kan se hvordan hverdagen er for deres børnebørn. Bedsteforældrene medbringer madkurv til dem og deres barnebarn, som vi slutter af med at spise sammen. Børnehaven og vuggestuen holder to forskellige dage, børnehaven foråret og vuggestuen sensommeren.

Søndersøløbet:
Nogle grupper tager af sted til børneløbet om formiddagen, alle iført Børnehuset Møgelkærs løbetrøjer. Det er forskelligt hvor mange vi tager af sted, det arrangerer stuerne hver især. Til slut ser vi underholdning på scenen og alle får et flot diplom med hjem.

1-1-2 dag:
Vi tager af sted med førskolegruppen til 1-1-2 dag. Vi skal se brandbiler og ambulancer og hører om hvad man gør hvis der sker en ulykke.

Lejrtur med de ældste børn:
Som slut på førskolegruppen og tiden i Børnehuset Møgelkær arrangerer vi lejr.

Halloween:

Vi starter dagen i fællesrummet hvor vi snakker om hvad halloween er og synger nogle uhyggelig sange. Måske en uhyggelig historie og bliver malet i ansigtet som et spøgelse! Dagen er fyldt med spænding og uhygge. Vi slutter formiddagen med at spise uhyggelig mad.

Jul:
Vi har mange fælles juletraditioner i Børnehuset Møgelkær: 1.december tænder vi juletræer udenfor og i fællesrummet samt synger julesange. Drillenisserne er på besøg i børnehaven hele december. D. 13. december har vi Luciaoptog med de ældste børn i Børnehuset Møgelkær. Julemanden kommer på besøg og vi danser om juletræet. En dag i december holder vi julefrokost på stuerne. 

Arbejdsdag for forældre:

Vi inviterer forældre til en arbejdesdag/eftermiddag og aften, hvor vi sætter legepladsen i stand og slutter af med at grille.

LÆS OGSÅ
FORÆLDREINFORMATION
TRADITIONER
VEDTÆGTER
TILSYNSRAPPORT
BØRNEHUSET MØGELKÆR MØGELTOFT 71 DK-8800 VIBORG T: (+45) 40 60 18 18 M: MARLENE@BHM.NU W: WWW.BHM.NU