Hele personale gruppen har længe arbejdet på vores nye pædagogiske profil – som vi har glædet os til, at dele med jer! Det har været en lang proces, men er meget spændende og udviklende proces for os alle.

Vi ønsker, at vise mere udadtil "hvem vi er i Børnehuset Møgelkær", hvad det er vi vægter, hvad vi finder udviklende og menings-skabende for jeres børn og hvorfor.

Børnehuset er nu 12 år gammel og der er sket mange ting gennem de sidste 12 år – derfor følger vi med tiden og børne og forældre gruppens udvikling og behov. 

Vi har fået sat ord på 4 overordnede temaer som beskriver, hvor vores største fokus i Børnehuset Møgelkær ligger.

Rigtig god læselyst – Kom endelig til os, hvis i undre jer eller har noget på hjertet.Jer forældre og jeres børn danner grundlaget for Børnehuset Møgelkær, og derfor er vores samarbejde med jer meget vigtigt!

Børnehuset Møgelkærs pædagogiske profil

Vores mening og hensigt med denne profil er, at vise udadtil, hvad det er vi står for i Børnehuset Møgelkær, hvorfor vi mener det er vigtigt og hvordan det udfolder sig i vores pædagogiske praksis. Vi har til hensigt, at skabe en institution der har plads til alle børn og deres familier- alle børn er forskellige og vi arbejder efter, at møde alle børn ligeværdigt og på deres niveau. For at alle kan mødes ligeværdigt, må de mødes forskelligt.

Vi tror på og arbejder efter, at lære børn ”at være” – at være tryg i at være sig selv i fællesskab med andre.Derfor arbejder vi efter mindst mulige ”skal-ting” i hverdagen. Der er rigelige ”skal-ting” i et barns liv i forvejen: skal spise, skal have tøj på, skal børste tænder, skal sove, skal i børnehaven, skal på toilettet osv. Ting som alle indgår i et barns liv, men som barnet ikke altid ser mening i.

Der er også mange ting i Børnehuset Møgelkær som børnene skal – selvfølgelig er der det, det er en del af livet og en læring at fungerer i et fællesskab.De steder hvor vi kan møde barnet på dets niveau og følge dets initiativer, ideer, give medbestemmelse og ansvar, gør vi det. Vi mener, det er meningsskabende og her den bedste læring sker for barnet. Denne mulighed ser vi særligt i legen - derfor har vi dette i fokus i vores pædagogiske profil.

Vi er ansvarsbevidste voksne

Vigtigheden i et godt forældresamarbejde:I Børnehuset Møgelkær mener vi, at det har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring, at forældre og personalet samarbejder. Det er personalets ansvar, at informere forældrene, hvis vi har en bekymring for barnet, og samtidig er det forældrenes ansvar at informere personalet, hvis der fx sker ændringer i barnets liv (fx skilsmisse, dødsfald eller lign) eller de har en bekymring for barnet. Gensidig tillid er vigtigt for alle, og som personale skal man have en forståelse for, at barnet for forældrene er det vigtigste i hele verden. Som forældre skal man på samme måde forstå, at i institutionssammenhæng er alle børn lige vigtige. Vores forældresamarbejde vægter vi meget højt.Der er ingen tvivl om, at omdrejningspunktet for både personale og forældre er barnets trivsel, udvikling og læring. Vi er bevidste om, at der er tale om et todelt samarbejde, hvor rollerne er forskellige. Som forældre tager I udgangspunkt i eget barn, fordi jeres forudsætning er barnets følelsesmæssige og familiære tilknytning. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og i hele børnegruppen. Forældrenes og personalets forskellige relationer til barnet, skal forenes og kvaliteten heraf kommer barnet til gode. 

Hvordan tager vi ansvar for vores pædagogiske praksis:

Vi vægter faglighed højt og vi er fagligt nysgerrige. Vi har valgt at arbejde udfra TOPI (se vores hjemmeside), og i vores dagligdag anvender vi Marte Meo, børnemiljøvurdering, samarbejde med PPR, smttemodeller og sprogscreening. Vi holder os fagligt opdateret med kursus, foredrag mv I huset holder vi personalemøder, køkkenmøder, stuemøder, pædagogmøder, MED møder.På møderne diskuterer vi faglighed, vi planlægger aktiviteter, tager beslutninger, laver politikker og generelle informationer – alt sammen noget der omhandler børnenes hverdag og pædagogisk praksis.

Vi er en engageret personalegruppe, hvor alle har medbestemmelse, og der er plads til forskelligheder. Alle har et ansvar overfor hinanden, børnene og forældrene, og vi har fokus på personalegruppens fællesskab og forskelligheder. Dette gør, at vi kan udnytte hinandens styrker og ressourcer bedst muligt, hvilket giver de bedste muligheder for børnene.

Vi er rollemodeller for børnene. Vi er rummelige, har overblik, vi går i dialog med børnene, og vi sætter ord på egne handlinger og følelser med en bevidsthed om egen rolle (verbal og nonverbal). Vi har fokus på børnenes forskelligheder og fællesskab. Vi er ligeledes opmærksomme på, at læring ofte sker i sociale fællesskaber, og vores fokus er her på det enkelte barn. Barnet skal have en følelse af, at blive set, at høre til og blive respekteret.Det er den voksnes ansvar, at hjælpe barnet og barnets familie ind i fællesskabet i huset og på stuen. 

Vi vægter den frie leg. Hvad er fri leg:

Fri leg er, når en gruppe af børn etablere en leg, som er uden indflydelse af voksnes begrænsninger og formaninger, men udspiller sig frit og ligefremt. Det er børns fantasier og idéer som styrer den frie legs gang. I lege prøver barnet af, prøver grænser, flytter grænser, spejler sig i andre, bearbejder indtryk og derigennem får barnet en forståelse af sig selv og verden.

t eksempel fra fri leg kunne være legen far, mor og børn. Her prøver barnet forskellige roller af, hvordan er min rolle som mor? Vasker tøj, lave mad, er sur på far eller måske flyttet fra far. Eller rollen som lillebror? Driller storesøster, skal have skiftet ble og mades. I legen bearbejder barnet, alle de hverdags indtryk det får hele tiden. Det er en måde at forstå omverdenen og sig selv på. Denne mulighed for bearbejdelse af indtryk, mener vi er fundamental for barnets personlighedsudvikling. Men særligt også den sociale udvikling, da barnet lære at sætte sig i andres sted (empati) og de lærer om sine egne grænser og andre børns grænser – lytte og forhandle.

Børn leger ikke for at lære, men fordi de simpelthen ikke kan lade være. 

Hvordan bruger vi den frie leg i vores pædagogiske praksis

I Børnehuset Møgelkær bruger vi den frie leg til at se, hvor barnet er i sin udvikling og støtte op om dette.Vi som voksne er ofte fastlåste i nogle idéer om, hvordan ting skal udvikle sig, mens børn har mere fantasi og kreativitet, derfor er den frie leg et arbejdsredskab for os. På den måde kan vi i den frie leg se, hvor vores planlagte forløb/projekter skal have fokus. Det der optager børnene er ofte det der giver mening og læring for dem. Det stiller krav til os om, at kunne have overblik og kunne rumme mange forskellige aktiviteter på en gang. Vi er opmærksomme på, at nogle børn kan finde fri leg svært og ustruktureret. Derfor skal vi som voksne også være igangsættere, guide, og støtte i legen og relationerne, særligt når noget kan være svært. I legen skabes relationerne og gennem dette udvikles sociale kompetencer.Vi forsøger at indrette huset og den daglige struktur med plads til den frie leg. Vi laver små legekroge, og indretter rum til både vild og stille leg. Vi deler børnegrupperne op, så barnet har mulighed og ro til at fordybe sig i leg. De voksnes rolle bliver at være flue på væggen, som først griber ind i legen, når behovet er der.

Et eksempel på at vi tilpasser vores daglige struktur efter legen er, at vi i børnehaven om formiddagen har ”frugtcafé”. Det betyder, at alle 25 børn ikke skal have frugt samtidig, men derimod kan komme til løbende (over 30-45 min), når der er plads og det passer med at en leg er afsluttet. Det giver således også mere ro omkring frugten og tid til at hygge snakke, som ikke ville være muligt når vi sidder 25 sammen.Ligeså vigtigt som det er, at lege frit med de andre, ligeledes er det vigtigt bare ”at være”, at være tryg i at være sig selv sammen med andre – den egenskab kan opnås gennem legen.

Vi rummer det enkelte barn ved at følge barnets spor

Hvad er barnets spor og hvordan arbejder vi med det: I Børnehuset Møgelkær følger vi barnets spor, da vi mener dette er meningsskabende for barnet. Børnenes spor er tegn og udtryk, der viser, hvad de er særlig optaget af. 

Et eksempel fra børnehaven kunne være, at der var planlagt at klatre i træer i Troldeskoven. Da vi kommer i skoven er børnene mere interesseret i at finde” krible krable dyr” under barken på træerne. Vi finder forstørrelsesglas og samler dyr i syltetøjsglas. I stedet for at blive en planlagt aktivitet med fokus på motoriske færdigheder, blev det en aktivitet med fokus på natur og naturfænomener.

Et eksempel fra vuggestuen, kunne være en planlagt aktivitet, om at gå en tur for at lære børnene at færdes i trafikken og gå i hånd. 100 meter nede af vejen ligger der mange frøer, der er blevet kørt over. Vi følger børnenes spor og standser op og kigger på frøer og får en dialog om hvor frøerne kommer fra mv. Den planlagte aktivitet bliver udsat og skiftes ud med læring om frøer.

Vi understøtter børnenes evne til, at udforske og udfordre egen viden og sætte den på spil. Når børn har indflydelse på deres hverdag og de aktiviteter der foregår, vil det øge barnets selvværd, kreativitet, trivsel, sprog, fantasi og bevarer lysten til at lære. Samtidig styrker det fællesskabet, at børnene inspirerer hinanden med ideer og oplever hinandens forskelligheder. Vores rolle er ofte at ”gå bagved” og se hvad der optager barnet, men vores rolle kan også være, at gå foran og vise spor, hvis børnegruppen skal guides. Vi er bevidste om hvilket læringsrum vi befinder os i, i forhold til børnegruppen og deres behov. (jf de 4 læringsrum – se beskrivelse på hjemmesiden).

Hvorfor er det vigtigt at følge barnets spor:

Når børn er fordybet i en selvvalgt aktivitet, kan de være så optaget af noget, at de glemmer tid og sted (i et flow) og det er i denne proces, at den bedste læring finder sted. Børns spor har til hensigt at:

• Motivere børn til dialog, kommunikation og medbestemmelse
• Give børn mulighed for at udtrykke deres mening og det, de tror på
• Lære børn at respektere og anerkende forskellighed og forskellige holdninger
• Motivere evnen til at være nysgerrig og give plads til hinanden
• Lære at opsøge viden og være nysgerrig på ting og bruge hinandens forskellighed til at udfordre og udforske viden

Det er ikke målet der er målet, men vejen dertil, der er målet.

At følge barnets spor hænger sammen med vores vægtning af den frie leg. I den frie leg har vi mulighed for at følge barnets spor.

Vi tilsigter livsglade børn med et godt selvværd

I Børnehuset Møgelkær benytter vi den pædagogiske metode Marte meo. Vi arbejder ud fra de 5 marte meo principper, hvor et af principperne er at ”positiv bekræfte”. (læs mere om marte meo metoden på hjemmesiden)Det er kendt i dag, at børn får meget ros for deres kunnen. Vi forsøger at skabe en balance mellem, at anerkende det barnet gør (selvtillid) og den barnet er (selvværd). Vi meget ud af i hverdagen, at fortælle børnene at det er rart at være sammen med dem, at vi nyder deres samvær og at opleve noget sammen. Dette er en måde at bekræfte deres væren. 

Definition af selvværd: 

Selvværd handler om, at have det godt med sig selv og acceptere de fordele og ulemper det indebærer – om at have en tilfredshedsfølelse af, at være den man er. Det vil sige, at barnet har en selvaccept og en anerkendelse af sit eget jeg, som er nødvendigt for, at vi kan acceptere og anerkende andre som den, de er. Et eksempel på lavt selvværd kunne være, en pige som har svært ved nye ting, nye udfordringer og det at kaste sig ud i noget hun ikke kender. Hun udtrykker selv, at ”jeg kan ikke finde ud af det!” og vælger derfor hellere at lade være, og bliver i det trygge og velkendte. – lavt selvværd kan komme til udtryk på mange måder og er individuelt.

Definition af selvtillid: 

Selvtillid handler om at føle sig kompetent og duelig – at der er noget man er god til. Selvtillid er bygget på omgivelsernes respons på vores handlinger. Når vi får ros for en flot tegning, at spise pænt eller lignende, gir det selvtillid, fordi andre vurderer os dygtige. Vi får ikke nødvendigvis selvværd fordi vi er dygtige, dette er vores gøren og ikke vores væren.

Hvorfor mener vi det er vigtigt at arbejde med børns selvværd:

En positiv selvopfattelse er gennem opvæksten helt afhængig af relationer med andre. I en positiv selvopfattelse føler barnet sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortroligt med sig selv og egne følelser. Når et barn har et godt selvværd, er barnet i stand til at udvikle evne til forundring, fordybelse, opmærksomhed og koncentration, som er en del af livskvalitet.

Hvordan arbejder vi med barnets selvværd:

I dagligdagen lægger vi vægt på at anerkende HELE barnet og alle barnets følelser. Det gør vi ved, at vi benævner barnet og dets følelser, vi følger barnets initiativer og anerkender disse. Et eksempel kunne være hvis et barn græder fordi det er faldet og har slået sig, så er det vigtigt, at vi anerkender og benævner at det gør ondt – så barnet føler sig forstået. Det lindrer at få sat ord på sine følelser. Vi opfordrer til, at børn accepterer hinandens forskelligheder og forskellige grænser ved at arbejde med følelses udtryk: trin for trin, slåskultur, selvportrætter, spejle i vuggestuen, imitere på puslebordet, rollelege osv. Vi er gode rollemodeller ved at benævne vores egne følelser og initiativer. Vi fremhæver barnets succeshistorier og mestring, så barnet er rustet til udfordringer og modgang. Det gør vi blandt andet ved at komme med modhistorier, hvis barnet har nederlagsprægede følelser. Et eksempel kunne være ved at fortælle lille Bo, som synes han er så dårlig til at cykle, tegne og klippe, at han er en rigtig god ven og rigtig god til at bygge hule sammen med Ib.